Facaderens
Facaderens på Sjælland
Husvask udfører facaderensning af alle typer facader, fra betonfacader, teglstensfacader (mursten), stålfacader, eternitfacader og over til mere sarte facader som bindingsværksfacader og kalksandstensfacader.
Arbejdsprocesserne er meget forskellige fra overflade til overflade, og udføres altid med respekt for facadens egenskaber og holdbarhed.
Beton- og teglstensfacader
Hedtvandsrensning anvendes typisk på beton- og teglstensfacader, som er algeangrebet og tilsmudsede. Vi anvender 80 grader varmt vand. Cirka 1 uge før rensningen udfører vi altid en algebehandling, så alger og mos er dræbt, inden afrensningen påbegyndes. Herved kan vi lave en effektiv afrensning med lavest mulige tryk. Selve rensningen udføres med lancer og særlige vaskekasser, typisk fra lift. Som afsluttende behandling anbefaler vi altid en imprægnering af beton- og teglstensfacader. Vi anvender forskellige imprægneringsmidler afhængigt af facadens overflade, men fælles for de forskellige imprægneringsmidler er, at vi altid anvender midler, der har stor indtrængningsevne typisk med flere forskellige kunstharpikstyper. At anvende imprægnering med stor indtrængningsevne er vigtigt for at skabe et langtidsholdbart resultat. (se den nærmere beskrivelse nedenfor)
Bestil et uforpligtende tilbud
Du skal altid være mere end velkommen til, enten at ringe eller skrive til os hvis du har nogle spørgsmål til vores ydelser.Vi er et professionel team der sidder klar til at besvare din henvendelse.
Bindingsværksfacader og lignende
Ved særligt sarte overflader, som bindingsværksfacader og kalkede facader udføres en nænsom forbehandling med algemiddel. Algemidlet påføres med lavtryksdyse under de rette vejrligsbetingelser. Efter cirka 8 dage afvaskes algemidlet med ultrarent vand med vandkost uden tryk. Såfremt misfarvninger ikke er væk, gentages behandlingen.
Gode grunde til at få renset og imprægneret dine beton- og teglstensfacader
Betonfacader:
- Betonfacader består typisk af præfabrikerede facadeelementer, støbt i forme med armering til bæring af facadeelementer/tag. Uagtet at facadeelementerne er støbt på fabrik efter præcise betonrecepter holder elementernes overflade ikke uendeligt, idet der foregår en naturlig nedbrydning af betonen med ilt og vand. Dette kaldes carbonisering, som er et udtryk for nedbrydningen af den yderste del af facaden, hvor betonens bindemidler – cement m.m. udvaskes. Denne nedbrydning bremses betydeligt, såfremt man får sine betonoverflader imprægneret
- En typisk følge af, at betonoverfladerne nedbrydes er, at den indstøbte armering begynder at ruste, det vil med tiden vil give sprængninger i betonoverfladerne. Dette bremses også, hvis man lader sine betonoverflader imprægnere.
- En sidste grund til at lade sine betonoverflader imprægnere er, at der opstår en mindre varmebesparelse, da betonen ikke længere vil have samme fugtindhold og derfor får en bedre isoleringsevne
Teglstensfacader (murværk):
- Teglstensfacader er altid udført uimprægnerede fra opførelsen. Der har mærkeligt nok ikke været tradition for at udføre en sådan i Danmark. Det gælder alle former for teglstensfacader, om det er blødstrøgne sten eller glatte maskinsten. Ifølge uafhængige institutter kan en uimprægneret teglstensfacade indeholde cirka 16 liter vand pr. m2. Imprægneres facaden vil facadens vandindhold falde til 1,6 liter vand pr. m2 og dette giver betydelige byggetekniske fordele, idet hulmuren, der ofte indeholder isolering, naturligvis bliver mere tør og der derved sker mindre fugttransport ind i bygningen
- En anden og mindst lige så betydende fordel ved imprægnering af teglstensfacader er, at der opstår en betydelig varmebesparelse idet formuren har betydeligt mindre fugtindhold og derfor får en væsentligt bedre isoleringsevne. Der kan forventeligt opnås en varmebesparelse på 3-10% af husets årligt varmeforbrug alene af den grund.
- Endelig vil en imprægnering og tørre overflader medfører mindre algevækst på udsatte teglstensfacader.
- Vi tilbyder også at rense gavlen på dit hus.
Kontakt os
Du skal altid være mere end velkommen til, enten at ringe eller skrive til os hvis du har nogle spørgsmål til vores ydelser.
Vi er et professionelt team der sidder klar til at besvare din henvendelse.
Vi kommer altid helt gratis og uforpligtende ud, og kigger på din henvendelse og kommer med et bud på hvad vi kan gøre samt hvad den konkrete pris vil være.
Klik på “kontakt knappen” for at skrive dig op til at blive ringet op af os.
Du kan også ringe eller skrive direkte til os via:
Tlf. 50 10 35 35
Mail: Info@husvask.dk
“Vi ser frem til at høre fra dig”
– Teamet bag Husvask